Adresse & unikke åbningstider
Vi holder lukket 30. marts

Kontakt os på telefon
88 775 775

Sterilisation af kat

Hunkatten bliver kønsmoden i 5 - 9 måneders alderen. Har du ikke planer om killinger, anbefaler vi derfor, at du får din hunkat steriliseret allerede fra 5 måneders alderen, men indgrebet kan naturligvis foretages i alle aldre også før de 5 måneder. En steriliseret kat er ofte mere rolig, opholder sig tættere på hjemmet og knytter sig i højere grad til ejeren.
 

Uønskede killinger

Den mest oplagte årsag til sterilisation er selvfølgelig at forebygge uønskede killinger. Det er vigtigt at huske, at du som ejer af en hunkat har et stort ansvar for, at der ikke kommer uønskede killinger til verden. Desværre er der stadig hvert år mange uønskede killinger, som slås ihjel på ubarmhjertig vis eller som lever et kummerligt liv, som herreløse katte, som kun “de tossede kattedamer” bekymre sig om.

Husk også at de selvsamme katte ikke kommer til dyrlæge og ikke følger de foreskrevne vaccineanbefalinger, så i værste fald vil de udgøre en smittefare for din egen kat.
 

Løbetidsinterval

Medmindre parring eller sterilisation finder sted, vil din hunkat komme i løbetid med 2-3 ugers mellemrum fra forårets komme, henover hele sommeren og frem til efteråret. Hver løbetid varer fra 2 til 12 dage. Med andre ord er din hunkat mere eller mindre vedvarende i løbetid halvdelen af året.

Sterilisation kan også komme på tale på grund af adfærdsmæssige årsager.
 

Dominans

Katte er solitære, territoriale dyr og også hunkatten forsvarer sit territorium. Katte lader sig ikke afgrænse af hverken hæk eller plankeværk, men færdes over et forholdsvis stort areal. Da mange af os har valgt, at berige vores liv med dette pragtfulde dyr, er det derfor uundgåeligt, at kattens natur ind imellem fører til territoriale magtkampe. Når katte slås sker det ofte, at de både river og bider hinanden med risiko for bylder og overførsel af smitsomme sygdomme som for eksempel katte-aids til følge.
 

Kattejammer

En af følgerne ved hunkattens løbetid er det vi i daglig tale kalder kattejammer, hvor hunkatten, ofte om natten, vil forsøge at tilkalde kvarterets hankatte. Der er tale om meget høje og gennemtrængende, klagende lyde, som bedst kan sammenlignes med et meget ulykkeligt spædbarns gråd. En lyd der kan holde de fleste af os vågne.
 

Hvorfor sterilisation og ikke p-piller?

P-piller til kat kan være en god ide til udsættelse af løbetid i en kortere periode. Pillerne skal da gives kontinuerligt en gang ugentligt i den periode du ønsker at forhindre drægtighed. P-piller til kat en række bivirkninger, hvorfor vi i Hjørnegårdens Dyreklinik ikke anbefaler denne løsning medmindre din hunkat skal bruges til avl på sigt.

Bivirkninger:
  • Uønsket drægtighed trods behandling
  • Overvægt med risiko for følgesygdomme som for eksempel hjerte-/karlidelser, gigt og diabetes
  • Tumores i mælkekirtelvævet
  • Livmoderbetændelse
Da P-piller er et hormonpræparat med potentielle bivirkninger, er pillerne på recept og kræver derfor et grundigt sundhedstjek af dyrlægen med jævne mellemrum.
P-piller bør altså kun være et valg, hvis du ved at din kat skal have killinger på et tidspunkt. Husk altid at sikre dig, at du kan komme af med killingerne til gode, trygge kattehjem inden du lader din hunkat parre.

Sterilisation foregår altid i fuld narkose.

Du kan læse mere om narkose af kat her


Selve indgrebet

I Hjørnegårdens Dyreklinik steriliserer vi som udgangspunkt ikke din kat, hvis den allerede er i løbetid. Dette skyldes, at der i denne periode er en forøget karforsyning til livmoderen, hvorved risikoen for blødning under operationen øges.
  • Sterilisation af hunkatten kræver adgang til bughulen.
  • Der anlægges et snit gennem bughulen, hvorigennem begge æggestokke og livmoderen fjernes.
  • Herefter syes såret omhyggeligt sammen med sting som opløser sig selv.
  • Efter endt operation giver vi i Hjørnegårdens Dyreklinik altid din kat laserterapi, som reducerer smerte og inflammation og som fremmer heling.
  • Hunkatten sendes hjem med krave på (eller bodystocking mod ekstra betaling), som skal bæres i ti dage for at undgå at katten slikker i såret og derved forhindre heling og tilfører såret bakterier. I denne periode må din kat ikke komme ud af sikkerhedshensyn.
  • Du vil få smertestilende medicin med hjem til de første dage.
  • Ti dage efter operationen tilbyder vi gratis kontrol, hvor vi tjekker at alt ser fint ud inden din kat igen kan få kraven af og sit normale liv tilbage.
Kontakt os på telefon
88 775 775
Bliv ringet op
Udfyld formularen, og vi ringer dig op.
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
Hund
Kat
Kanin & Gnavere
Fugle
Exotics
Hjørnegårdens Dyreklinik
Kastrupvej 243
2770 Kastrup
Telefon: 88 775 775
E-mail: info@hjørnegårdens.dk
CVR: 35487727
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hjørnegårdens Dyreklinik | Kastrupvej 243 | 2770 Kastrup | Tlf.: 88775775