Adresse & unikke åbningstider

Kontakt os på telefon
88 775 775

Sæt fokus på dit dyrs tænder

« Tilbage
Dato: 1. februar 2020
En sund mundhule er lige så vigtigt for vores kæledyr som det er for os, de er blot meget bedre til at skjule, hvis de har ondt. Derfor går mange af vores hunde og katte desværre rundt med dårlige tænder helt uden at vi bemærker det.

Mange vil ikke engang holde op med at spise selv, hvis de har dårlige tænder og det er derfor vigtigt at man som kæledyrsejer jævnligt tjekker tændernes udseende og hvorvidt de sidder løst. 
 
Nogle hunde-, og katteracer er mere disponeret end andre i forhold til at udvikle diverse former for tandlidelse, men alle dyr bør jævnligt få tjekket deres tænder, da man kan komme langt ved at forebygge denne form for tandproblemer.
 
Tandlidelser kan præsentere sig i form af bl.a. dårlig ånde, rødt tandkød samt en udtalt mængde tandsten. 
 
Det kan være svært at vurdere hvorvidt ens dyr har brug for en tandrensning og derfor tilbyder vi altid en gratis mundhuleundersøgelse, hvor vi vurderer om der er behov for en tandbehandling. 
Tandrensning i narkose inkluderer tandrøntgen af alle tænder, da den del af tanden, der er synlig over tandkødet, kun udgør ”toppen af isbjerget”. Tændernes rødder kan lige så vel kan være årsag til smerter og ubehag som den synlige del.

Tænder, hvor rødderne fx er knækket, er også noget, man uden tandrøntgen nemt ville kunne overse, men som bør behandles.
 
Under en tandrensning vil tandsten og bakterier både under og over tandkødet fjernes, således at alle tænders sundhed kan vurderes. Afslutningsvis vil tænderne poleres således at bakterier efterfølgende vil have sværere ved at hæfte sig. 
 
Nedenfor er listet nogle af de lidelser vi kan støde på ved en mundhuleundersøgelse af hunde og katte.
Paradontose; er en kronisk lidelse, der er et resultat af tandkødsbetændelse igennem længere tid. Dette kan b.la. resultere i at tænderne bliver løse fordi bakterier angriber knoglen, hvilket er en smertevoldende tilstand for dyret. 
 
Paradontose volder ikke kun problemer i mundhulen, men er en tilstand der påvirker hele dyrets krop. Immunforsvaret påvirkes fordi det hele tiden skal bekæmpe en konstant bakterietilførsel fra mundhulen og organer såsom hjerte, lever og nyrer kan i svære tilfælde også belastes. 
 
Den bedste måde at forebygge paradontose på, er at børste dyrets tænder dagligt, men hvis skaden allerede er sket, vil en grundig tandrensning og evt. behandling af syge tænder kunne hjælpe med at hindre sygdommen i at udvikle sig, såfremt mundhygiejnen opretholdes, når hunden kommer hjem.
Frakturerede tænder hos hunde og katte kan nemt overses fordi de, modsat os, ikke altid vil vise tegn på smerter. 

Af og til vil man opleve at der findes mere tandsten i dyrets ene side af munden, sammenlignet med den anden eller at én tand måske har meget mere tandsten end de omkringliggende.

En knækket tand kan være årsagen til dette, da dyret så vidt muligt vil undgå at bruge den fordi det gør ondt og på den måde ikke får slidt tandsten af. 

Tænder der er knækket således, at nerve og blodkar er blottet er altid behandlingskrævende. Hvis de ikke behandles er der risiko for at bakterier fra mundhulen kan vandre igennem blodbanen og danne bylder oppe omkring tandens rod. 
Resorptive læsioner er en tilstand vi oftest oplever hos katte. Studier har vist, at op til 60% af alle katte på et tidspunkt vil lide under dette. Risikoen øges med alderen, og nogle racer er mere disponeret end andre. 
 
Lidelsen resulterer i, at tanden langsomt ”ædes op”, dette kan begynde i kronen eller i rødderne og er en smertefuld tilstand for dyret. 
 
Det er usikkert, hvad årsagen til sygdommen er og derfor også svært for den enkelte katteejer at forebygge. Enkelte tænder med omkringliggende, rødt tandkød kan dog være et tegn på, at tanden er i gang med at blive nedbrudt og bør derfor undersøges nærmere. 
Tilbageholdte mælketænder vil ofte være skiftet ud med de blivende tænder omkring 7-8 måneders alderen. 
 
Af og til kan der dog ske en fejl i ”kommunikationen” mellem den blivende tand og mælketanden, således at mælketanden ikke falder ud af sig selv. Hvis mælketanden ikke er faldet ud, når den blivende tand begynder at vokse, er der risiko for at dyret får et fejlbid, der i værste fald kommer til at skade de andre blivende tænder.  De mælketænder der oftest er tilbageholdte er hjørnetænderne i over-, og undermund. 
 
Fjernelse af tilbageholdte mælketænder er et relativt lille indgreb, men kan have stor betydning for dyrets tandstilling senere hen. 
Hvis du vil have en hurtig vurdering af, hvorvidt dit kæledyr har behov for tandbehandling eller blot vil vide mere om, hvordan en dårlig mundhule påvirker dit kæledyr, så kontakt klinikken for en tid til gratis tandtjek (gælder i februar måned 2020 - herefter er prisen 750 kr.), hvor vi inspicerer mundhulen (ingen røntgen).
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
1. februar 2020
Sæt fokus på dit dyrs tænder
En sund mundhule er lige så vigtigt for vores kæledyr som det er for os, de er blot meget bedre til at skjule, hvis de har ondt. Derfor går mange af vores hunde og katte desværre rundt med dårlige tænder helt uden at vi bemærker det.
Læs indlæg
1. januar 2020
Overvægt og følgesygdomme
Overvægt hos dit kæledyr medfører nedsat livskvalitet og kan give anledning til en række følgesygdomme.
Læs indlæg
27. november 2019
Julens (potentielle) farer
Julen er en dejlig tid for alle, men der lurer også nogle potentielle farer, hvis du har kæledyr. Klik her og læs mere »
Læs indlæg
Hund
Kat
Kanin & Gnavere
Fugle
Exotics
Hjørnegårdens Dyreklinik
Kastrupvej 243
2770 Kastrup
Telefon: 88 775 775
E-mail: info@hjørnegårdens.dk
CVR: 35487727
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hjørnegårdens Dyreklinik | Kastrupvej 243 | 2770 Kastrup | Tlf.: 88775775