Adresse & unikke åbningstider

Kontakt os på telefon
88 775 775

Ormekur til katte hos Hjørnegårdens Dyreklinik

Har din kat fået orm? Så skynd dig at kontakte Hjørnegårdens Dyreklinik, så du får hjælp til at komme parasitten til livs. 
 
Desværre forsvinder ormene ikke af sig selv, og derfor opfordrer vi dig blot til at tage fat i os hurtigst muligt, så du kan komme i gang med at give din kat behandlingen for orm.
Du kontakter os ved at ringe på telefon 88 755 755 eller ved at skrive til os via vores kontaktformular, og så hører du tilbage til os hurtigst muligt.

Hvorfor får katte orm, der kræver ormekur?
 

Der er forskellige årsager til, at din kat har fået orm, og det afhænger blandt andet af, hvilken type orm, katten er smittet med.

I afsnittet nedenfor læser du om de to mest almindelige ormetyper hos katte, hvordan katten kan blive inficeret med dem, og hvordan du identificerer, hvilken slags orm der er tale om.

De to mest almindelige former for orm hos katte
 

Her får du en kort beskrivelse af henholdsvis spolorm og bændelorm, som er de ormetyper, vi hyppigst ser hos danske katte.

Ud over spolorm og bændelorm findes der imidlertid andre typer af såkaldte indvoldsorme, heriblandt hageorm og piskeorm, ligesom der findes orme, der lever andre steder end i kattens indvolde som for eksempel i lungerne – læs mere om hjerteorm og lungeorm her.

Spolorm
 

Spolorm er en del af rundorm-familien og ses hos katte i alle aldre.

Spolormen er lang og tynd – den bliver mellem 12-18 centimeter lang – og dens udseende minder af alle ting mest om spaghetti. 
 
Killinger kan blive smittet med spolorm via modermælken, og voksne dyr bliver oftest inficeret med spolorm via en såkaldt mellemvært, for eksempel en mus, som katten fanger og æder.

Så snart din kat har ædt mellemværten, vil spolormen aktiveres og udvikle sig til en voksen orm i din kats tarmkanal, hvorfra den desuden kan sætte sig i kattens lever, nyrer, lunger og sågar i øjnene.

Bændelorm
 

Bændelormen findes i forskellige typer og lever i din kats tarme, hvor den sætter sig fast ved hjælp af ormens kroge og sugekopper.

En bændelorm bliver typisk mellem 15 og 70 centimeter lang og 2-3 millimeter bred, og den består af flere led, som er hvidlige, flade og udskilles ét ad gangen.

Du kan bedst kende en bændelorm ved, at leddene har form som et riskorn eller en græskarkerne.
 
Langt de fleste opdager, at deres kat har bændelorm, fordi ormen bliver udskilt fra kattens tarm i de karakteristiske led og sidder fast i pelsen omkring endetarmen, hvilket kan give irritation hos katten i form af kløe eller ubehag, der kan lede til overdrevent slikkeri omkring dette område.

Kan kattens orm smitte mennesker?
 

I sjældne tilfælde kan mennesker smittes med orm fra katten.

Bændelorm kan kun smitte gennem en mellemvært, og derfor er der meget få tilfælde af smitte fra kat til menneske.

Herimod kan spolorm smitte direkte, og man ser oftest børn, der er blevet smittet med spolorm fra kat.

Det skyldes, at spolormen bliver udskilt med kattens afføring, og som de fleste ved, er sandkasser yderst attraktive for toilettrængende katte, men også for små børnehænder, der måske kommer til at putte en håndfuld sand i munden, som indeholder katteafføring med spolorm.

Hvordan får du fat i en ormekur til din kat?
 

Ormekure til katte er altid receptpligtige, og det betyder, at du skal besøge Hjørnegårdens Dyreklinik på Kastrupvej 44 for at få en ormekur til din kat.
 
Her tilser vi din kat, og efterfølgende får du en recept på ormekur. Du kan både få ormekur som mikstur, pasta og som dryp-middel, men den mest brugte ormekur kommer i pilleform.

For nogle ormekure gælder det, at din kat kun behøver at få den en enkelt gang, mens andre kræver flere behandlinger for at komme ormene til livs.

Kontakt Hjørnegårdens Dyreklinik hvis din kat har fået orm
 

Vi ved, at det ikke er specielt rart at have de små parasitter i huset – hverken for mennesker eller katte. Derfor vil vi meget gerne tilse din kat, så vi kan udskrive en recept på ormekur hurtigst muligt.
Ring til os på telefon 88 755 755 og bestil en tid, så du og din kat bliver fri for de uvelkomne gæster.
Kontakt os på telefon
88 775 775
Bliv ringet op
Udfyld formularen, og vi ringer dig op.
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
Hund
Kat
Kanin & Gnavere
Fugle
Exotics
Hjørnegårdens Dyreklinik
Kastrupvej 243
2770 Kastrup
Telefon: 88 775 775
E-mail: info@hjørnegårdens.dk
CVR: 35487727
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hjørnegårdens Dyreklinik | Kastrupvej 243 | 2770 Kastrup | Tlf.: 88775775