Adresse & unikke åbningstider
Kontakt os på telefon
88 775 775

Viden om kaniner & gnavere - Hjørnegårdens Dyreklinik

Kaniner og gnavere såsom marsvin, rotter, ørkenrotter, hamstre osv. er igennem mange år blevet betragtet som nemme kæledyr til børn, da de kunne holdes i bur.
 
I de senere år er der dog kommet mere fokus på, at disse dyr ikke er optimale kæledyr til mindre børn, da de har svært ved at håndtere dyrene på dyrenes præmisser, så de hurtigt mister interessen.
 
Det er til gengæld dejligt at se den stigende interesse for disse kæledyr til voksne mennesker, som har fokus på at give dyrene et godt indholdsrigt liv, i stedet for at de bliver glemt i et bur i haven og kun nødtørftigt bliver passet med mad og vand.
 
Nedenfor læser du mere om kaniner og gnavere, og du er selvfølgelig meget velkommen til at spørge os til råds eller kontakte os, hvis din kanin eller gnaver behøver behandling.
 
Det gør du enten ved at ringe på telefon 88 755 755 eller ved at udfylde vores kontaktformular, og så vender vi tilbage til dig.
 

Viden om kaniner og gnavere


Kaniner og gnavere er byttedyr, som det kræver meget tålmodighed og ro, at gøre til tamme og kærlige kæledyr, men giver du giver dig selv og dem tiden, så vil du opleve at disse dyr har personlighed og kan blive til sjove og skønne kæledyr. 
 
Dog skal du huske, at de (måske lige på nær hamstre) er flokdyr og dermed trives bedre, hvis du har mere end en.
 

Foder til kaniner og gnavere

 
Det er ikke billigt at fodre kaniner og gnavere med foder af god kvalitet. Det kræver hø af god kvalitet, friske, fiberrige grøntsager og et lille tilskud af pelleteret kraftfoder i god kvalitet.

Det er meget vigtigt at have fokus på korrekt fodring, da tænderne på disse dyr vokser hele livet og derfor skal bruges grundigt for at opnå det nødvendige slid.
 

Vaccination og neutralisering af dyrene

 
Blandt kaniner findes der desværre nogle dødelige virussygdomme, som vi anbefaler dig at vaccinere din kanin imod. Sygdommene er myxomatose (kaninpest) og VHD (Viral Hæmorhagisk Diarré), som findes i 2 former.
 
Hvis du har flere dyr sammen, så skal du overveje at neutralisere dine dyr, så du undgår uønskede unger og slåskampe. Neutralisering har ydermere den fordel, at det forebygger en del kræftsygdomme, som også er almindelige hos disse dyr.
 
Både kaniner og gnavere kan ligesom andre dyr også blive syge og have behov for dyrlægehjælp, så husk, at du har mulighed for at tegne sygeforsikring for nogle arter.
 

Afsluttende om kaniner og gnavere

 
For at konkludere bør du altså ikke anskaffe dig en kanin eller en gnaver, fordi du tænker, at det er et nemt eller "billigt" kæledyr - anskaf dig altid et kæledyr af oprigtig interesse og lyst til dyret/dyrene, og så får du et fantastisk kæledyr, som beriger dit liv.
 
Vil du læse mere om kaniner og gnavere, finder du her på hjemmesiden information om indretning af bure, kastration af kaniner og gnavere og meget mere. Og naturligvis er du altid velkommen til at kontakte Hjørnegårdens Dyreklinik, hvis du har spørgsmål.
Kontakt os på telefon
88 775 775
Bliv ringet op
Udfyld formularen, og vi ringer dig op.
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
Hund
Kat
Kanin & Gnavere
Fugle
Exotics
Hjørnegårdens Dyreklinik
Kastrupvej 243
2770 Kastrup
Telefon: 88 775 775
E-mail: info@hjørnegårdens.dk
CVR: 35487727
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hjørnegårdens Dyreklinik | Kastrupvej 243 | 2770 Kastrup | Tlf.: 88775775